PBN Audio
De kraftige OLYMPIA forstærkere er konstrueret af Peter B. Nørbæk, danskeren som ligeledes står bag Montana Loudspeakers. Peter er noget af en ildsjæl og satte sig tidligt for at skabe det ultimative, at undgå kompromiser, at give sine højttalere de bedst tænkelige forhold. Anmeldelserne fra bl.a. Bound for Sound og Ultra Sound er slet ikke i tvivl om at det er lykkedes.
OLYMPIA serien omfatter effektforstærkere, forforstærkere samt phonoforstærkere, som leveres i enten sort eller aluminium. Forstærkerne er fuldt differentierede ALL-FET designs. Komponenterne som benyttes i OLYMPIA serien er blandt det absolut bedste på markedet. FR4 printkort, Caddock modstande, Monster kabling, ringkernetrafoer på op til 4000 VA og 500.000 µF i kapacitans osv.
OLYMPIA serien benytter balancerede XLR ind- og udgange, samt RCA terminaler. Derudover benyttes det helt unikke 75 Ohms lav-impedans koncept, som tillader større afstande imellem anlæg og effektforstærkere, hvilket giver en meget bedre placeringsmuligheder.
Senest har PBN Audio lanceret GROOVEMASTER pladespilleren som ligeledes er kompromisløst opbygget. I samspil med OLYMPIA phonoforstærkerne er lyden oplevelsen helt forrygende.
Læs meget mere her på siden eller på producentens hjemmeside www.pbnaudio.com



