Audio Research
Audio Research Corporation (almindeligvis forkortet ARC) er en af de ældste og mest ærværdige producenter af hifi-udstyr. Virksomheden blev grundlagt i 1970 i Minneapolis, med ét mål for øje: at forbedre kvaliteten af State-of-the-art lydgengivelser. Den dag idag er målet nøjagtig det samme. Det er den ultimative præstation, der sætter rammerne for, hvordan produkter er designet og udviklet. Det er Audio Research' filosofi. Nye produkter, frigives når man har opnået noget, som virkelig flytter grænserne for troværdig musikgengivelse. Audio Research er synonym med high-definition - et koncept, der har vist vejen for Audio Research helt fra begyndelsen.
Virksomheden er vokset støt siden grundlæggelsen og fortsætter med at vokse, selv i økonomisk svære tider. Fabrikken i Plymouth er på hele 4500 m2 og teknisk meget avanceret (Læs om Ludwig's besøg http://www.audionord.se/?page_id=1675). I dag har Audio Research omkring 50 fuldtidsansatte som følger hvert enkelt produkt fra koncept til levering af det færdige produkt. På fabrikken er der flere lytterum, med forskellige akustiske forhold. Det fælles træk er, at der er en masse musik i alle genrer til rådighed. Musikinteressen er stærk og levende på ARC. Ud over fabrikken i Plymouth, er der faciliteter i Palm Desert, Californien, hvor der koncentreres udelukkende på forskning.
Audio Research spiller en meget afgørende rolle for at genvinde fokus i branchen på de parametre og karakterer ved produkterne, der har med den faktiske musikafspilning at gøre, i tider, hvor virksomheder reducerer produktionsomkostningerne og fokuserer på lave priser og masseproduktion. Audio Research blev grundlagt af William Z. Johnson, der begyndte sin karriere som udvikler af forstærkere i begyndelsen af 1950'erne, og som da også havde sin egen audioshop indtil midten af 1960'erne. Hans indsats var koncentreret næsten udelukkende om at optimere rørbaserede forstærkere, på et tidspunkt, hvor hele branchen enstemmigt besluttede at afvise alt som havde relation til den "gamle teknologi" til fordel for den nye moderne omkostningseffektive transistorteknologi, som ifølge Johnson viste sig at være væsentligt dårligere til at reproducere optagelser i sammenligning med rør. Mange kendere i branchen anser William Z. Johnson som en af de vigtigste personer i udviklingen af hele high-end konceptet som det eksisterer i dag.
Audio Research fremstiller kun produkter, som er i stand til at tilfredsstille de mest krævende musikentusiaster. Denne holdning har ført til at ARC teknikere stadig kan reparere og opgradere alle produkter fra selskabets historie. Det er unikt i branchen, og fører til, at der stadig er mange 25 år gamle ARC produkter i omløb. Audio Research ser sine produkter som arbejdsheste - IKKE museumsstykker!
Af denne grund, har Audio Research's produkter en meget høj gensalgsværdi. Mange af modellerne har næsten legendarisk status, og bliver gensolgt for priser, der ofte er tæt på, hvad produktet oprindeligt kostede som nyt. Derfor skal du som Audio Research kunde, også anse dit køb udfra den fremtidige gensalgsværdi. Dagen vil komme hvor du ønsker at opgradere eller skifte retning, dit Audio Research udstyr vil være mere værd end gennemsnittet af produkter på markedet. Brugt Audio Research udstyr sælges og købes hurtigt og enkelt da de fleste musikelskere kender dets værdi. Alt dette skyldes fabrikkens holdning til opgraderinger, reservedele og servicering.
Audio Research er gennem årene blevet et symbol for den højeste ydelse og bedste gensalgsværdi i highend branchen.
Læs meget mere her på siden eller på producentens hjemmeside www.audioresearch.com



